mandag den 21. november 2011

Klassisk opskrift på Skyr.

Skyr laves af skummetmælk. Man kan også bruge sødmælk, men i forne tider skummede man al fløden fra bl.a. til at lave smør, man havde altså kun skummemælken tilbage.
Vælger man sødmælk får man en skyr, med en meget højere fedtprocent.

Ingredienser:
5 L mælk.
1 spsk. skyr af tidligere produktion.
Løbe fra kalvemave eller kunstig. Doseringsforhold står på flasken.

Skummetmælken koges op i en gryde og hældes herefter over i en beholder, som dengang var af træ, denne beholder hedder "kyrna". Mælken sættes til afkøling indtil man har en lunken væske på 37 grader.
Herefter tilsætter man løbe fra kalvemave eller som idag, kunstig løbe samtidig tilsættes 1 spsk skyr fra sidste gang.
Efter ca. 2 timer er mælken koaguleret. Man lader den derefter stå i ca 10 timer.
Massen skal nu sies igennem en sigte af hessian. Vallen sigtes fra og skyren vil efter noget tid lægge tilbage på sien som en tyk grød. Det skal nu meget gerne være homogent, uden at være grynet.
Det smager nu let aromatisk og syrligt, ganske enkelt fantastisk.... Når det bliver sommer kan man røre sin skyr med bær fra haven og spæde op med lidt honning, "berjaskyr".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar